2019 Fredspris – Sherin Khankan

Tildeling af Hesbjerg Fondens fredspris 2019 til Exitcirklen og Sherin Khankan

Uddelingen af HesbjergFondens fredspris foregår på ’Den gule bygning’ på Hesbjerg Slot, Hesbjerg vej 50, 5491 Blommenslyst den 31.8.19 kl. 15.30 efterfulgt af et kort oplæg fra Sherin Khankan om Exitciklens arbejde. Alle er velkomne.

Hesbjergfondens fredspris uddeles hvert andet år og har til formål at synliggøre og anerkende fremragende arbejde inden for freds- og konfliktforskning eller tilsvarende anerkendelsesværdigt arbejde for at skabe fredelig sameksistens mellem religion og folkeslag. Tidligere modtagere er professor Ole Wæver (2015) og domprovst Anders Borre Gadegaard (2017). Priskomitéen består af Niels Grønkjær, Thomas Brudholm, Bjørn Møller, Tonny Brems Knudsen og Carsten Bagge Laustsen. I 2019 uddeles prisen til Exitcirklen og Sherin Khankan.

Priskomitéens begrundelse for tildelingen
Exitcirklen har med Sherin Khankan i nu fem år gennem kognitiv terapi og samtalegrupper arbejdet for at hjælpe børn og unge, som har været udsat for social kontrol. Vi finder af flere grunde dette arbejde beundrings- og anerkendelsesværdigt, og vi ønsker gennem tildeling af Hesbjergsfondens fredspris at fremhæve det og forhåbentlig også til at inspirere til dets forsættelse.

En forudsætning for fredelig sameksistens er relationer af gensidig anerkendelse og respekt. Det gælder mellem nationer og folkeslag, men det gælder også i forskellige mindre sammenhænge, indenfor kulturer, i grupper og i familien. Exitcirklen bekæmper psykisk vold og negative konsekvenser deraf – og der er mange – og gør det ved at bearbejde ofrenes oplevelser og styrke deres selvværd og deres handlepotentiale. Social kontrol kan være udøvet med henvisning til religiøse eller kulturelle krav, men behøver ikke at være det. Diskussionen om social kontrol har i dagspressen primært handlet om social kontrol i visse muslimske familier og grupperinger, men det er en problematik, som er mere almen, hvilket Exitcirklen også understreger. Det kan fx handle om brug af pres, trusler og direkte fysisk vold.

For det første vil vi med uddeling af prisen gerne betone, at et fokus på psykisk vold er væsentligt, da denne form for vold ofte går ubemærket hen, og hvis den bemærkes, påtales og sanktioneres den sjældent. Men den psykiske vold kan have mindst lige så voldsomme konsekvenser for ofret som den fysiske. Og ofte ses denne vold af udøveren ikke som sådan, men som en handling udøvet ud fra et hensyn til ofrets indlejring i et religiøst eller kulturelt fællesskab, og derfor som legitim sådan. Den psykiske vold fremkalder ofte skam hos ofret. At bekæmpe denne skam og et lavt selvværd forudsætter, at ofret ses, lyttes til og at vedkommende får mulighed for at dele sine oplevelser med andre i samme situation. Exitcirklens samtalegrupper giver netop ofre for psykisk vold denne mulighed.

For det andet ønsker vi at understrege, at et fokus på vold mod kvinder og unge er betimeligt, da disse grupper ofte befinder sig i en særlig udsat position. Denne udsathed kan have sit udgangspunkt i patriarkalske strukturer eller i et generationelt hierarki. Og det kan finde sin begrundelse i en udlægning af religiøse dogmer eller i kulturelle skemaer. Exitcirklens tilbud retter sig til kvinder, og er man underlagt negativ social kontrol fra mænd, er et frirum netop kun for kvinder utvivlsomt væsentligt. Og måske særligt for kvinder, som også på anden vis også befinder sig i en marginaliseret position i samfundet.

Social kontrol er ikke udelukkende et muslimsk problem, men der er utvivlsomt særlige problemer her, som også ofte forstærkes af forskelle mellem en tilflyttende forældregeneration og deres børn, som har boet i Danmark hele livet. Vi finder i denne sammenhæng for det tredje det centralt, at Sherin Khankan netop som imam er en stemme i det muslimske miljø i Danmark. Det er væsentligt at sondre mellem det religiøse og det kulturelle, og selve det, at kritikken af social kontrol ikke rammesættes som en generel kritik af Islam, er væsentligt. Kritikken af social kontrol kan, hvis den ytres fra en sådan position, bidrage til en yderligere følelse af krænkelse og stereotypisering blandt minoriteter. Det betyder meget, hvor kritikken kommer fra – dels for, hvordan den opleves, dels for hvilken effekt den får. Vi vil her endvidere fremhæve Exitcirklen som et eksempel på et forbilledligt græsrodsinitiativ. Kampen for lige ret og for anerkendelse bliver her funderet bredt. Det, at man er meget nærværende i lokalmiljøerne, fx på skoler, har utvivlsomt også en betydning for projektets succes.

Sherin Khankan forbinder gennem sit virke islamiske og religiøse overvejelser med et alment og universelt sprog og således med fx begreber om selvbestemmelse, individets ret, ansvar, respekt, tillid, imødekommenhed og anerkendelse. Og mere specifikt med en bekymring for kvinders ligestilling og lige ret. På denne vis bidrager Khankan også til den fælles interreligiøse og interkulturelle samtale om vores fælles liv og om de principper, det må basere sig på.

Jørgen Laursen Vig, som prisen er indstiftet for at ære, betonede utrætteligt behovet for fredelig sameksistens, og han så særlig grad den interreligiøse dialog som en ressource i denne sammenhæng. Fredsprisen blev for to år siden givet til Anders Borre Gadegaard, som er domprovst. Prisen gives i år til Exitcirklen og til Sherin Khankan, og det er en glæde denne gang netop at give den til en muslim, der præcis som Gadegaard arbejder for fredelig sameksistens og som offentlig person bidrager til en samtale om de værdier, som må være bærende for det fælles liv.

Yderligere information:

HesbjergFonden Bo Morthorst Rasmussen 40225285

Scroll to Top